Indholdsfortegnelse
Der er adskillige gode grunde til at tage på fisketur, men som det er traditionen her på siden, vil vi koge disse ned til de tre absolut bedste grunde til at pakke fiskegrej og vende snuden i retning af vand, så snøren kan kastes i.
Du får massevis af frisk luft i den dejlige natur
Flere og flere danskere besidder stillesiddende jobs, typisk indendørs på et kontor. Efter arbejdsdagen er overstået, sætter vi os ud i bilen, kører hjem og tilbringer så resten af dagen i sofaen.
Undersøgelser har vist, at frisk luft er yderst sundt for både kroppen og hjernen, så det giver god mening at prioritere at tilbringe tid væk fra skærmen og kontorstolen eller sofaen.
En fisketur foregå altid udenfor, og hvis du planlægger at fiske det rette sted, kan den friske luft suppleres af en herlig naturoplevelse. Fisker du ved havet, kan du nyde udsigten af det blå hav. Vælger du at fiske ved i en sø eller et vandløb, er der måske skov omkring dig.
I naturen er der som udgangspunkt ingen smartphone, tablet eller andre elektroniske enheder, som kan forstyrre, hvorfor du vil opleve, at du kommer hjem med fornyet ro og energi. Er du en habil fisker, kommer du måske også hjem med aftensmaden.
Du kan få rørt dig
Mange har en idé om, at fiskeri foregår stillesiddende eller stående. Det er helt sikkert også tilfældet for nogle lystfiskere, men du kan sagtens kombinere fisketuren med fysisk aktivitet.
Her tænker vi ikke, at du skal stå og lave englehop imens du forsøger at sætte en orm på krogen, eller armbøjninger imens du venter på bid. Hvis du vil, kan du dog bevæge dig rundt i løbet af fisketuren, så du ikke er stationær, men i stedet fisker flere forskellige steder.
Udover at du får motion, hvilket er sundt, får du også mulighed for at prøve at fiske flere forskellige steder, hvilket kan øge chancen for at få bid.
Det er (næsten) gratis at fiske
Det koster intet at pakke tasken og tage på fisketur. Der skal ikke betales entre, købes billetter eller på andre måder spenderes penge på turen.
Det er naturligvis nødvendigt med det mest basale fiskegrej såsom en fiskestang, men når blot du har erhvervet dig udstyret, er denne udgift væk. Når vi skriver, at det næsten er gratis, er det fordi du ikke slipper for at betale for et fisketegn. Disse er lovpligtige i Danmark for alle i alderen 18 til 65 år, og koster beskedne 180 kr. for et helt år.